Um tú ikki hevur Facebook, kunnu vit leggja lesarabrævið inn fyri teg. Send lesarabrøv til redaktion@knassar.fo.




Soleiðis leggur tú á Lesaran

Tað er ókeypis at leggja lesarabrøv á lesarin.fo.

1. Rita inn umvegis Facebook
2. Ger eina yvirskrift
3. Legg mynd afturat
4. Skriva lesarabræv
5. Goym

 



 



Privacy policy

Tilbage til virkeligheden

2020-04-04 16:05
Hvordan skal vores samfund åbne sig efter at have været lukket ned i flere uger? Spørgsmålet bliver stadig mere relevant som tiden går, og vi alle længes efter den forjættede frihed, der er os lovet efter påske.

I øjeblikket er vi opmærksomme på, at vi skal genåbne samfundet selv om det kun er nogle dele der rent faktisk har været lukket ned. Vi bør måske se på det som en udvidelse af funktionsområder som samfundet har valgt, er så vigtige at medborgere skal være i front for at løse og overkomme udfordringen. Vi bør se nærmere efter hvordan de der har holdt samfundsfunktioner i gang, har løst problemet med personbeskyttelse og undgået smittespredning. Mulige løsninger kan være umiddelbart foran os.

Lande der er kommet sig over den første krisestemning og er begyndt at udvide samfundsfunktioner, vender ikke tilbage til det normale, men tilpasser derimod samfundet til en udvidet inddæmningsstrategi. Det praktiseres i f.eks. Kina og Sydkorea, hvor anvendelse af overvågning benyttes til inddæmning af smittespredning gennem registrering af befolkningens færden.

Erfaringer med denne strategi undersøges i europæiske lande, hvor blandt andet Tyskland arbejder på teknologiske løsninger til at registrere befolkningens færden. I Danmark vil Statens seruminstitut gerne have viden om mobildata for at kende befolkningens adfærd.

Denne form for teknologiske tiltag får os til at tænke negativt på overvågnings- og ”Big Brother”-samfund som gennem en flerhundrede årig kulturhistorie har været kerneeksempel på diktatur og dystopier med udgangspunkt i begrebet ”panoptikon”.

Er der noget de fleste vestlige samfund kæmper imod, er det netop denne form for overvågningssamfund. Et eksempel er europæiske politikeres reaktioner mod diktaturlignende lovgivning i Ungarn under dække af koronakrisen.

Det var i slutningen af 1700-tallet Jeremy Bentham blev ophavsmand til begrebet ”panoptikon”. Det dækker konkret over forslag til design af fængselstyper, hvor man med en teknologisk løsning ændrer måden hvorpå man overvåger indsatte. Benthams ønsker var at skabe en grundlæggende anderledes form for afstraffelse, og skabe anstalter til opdragelse i stedet for korporlig straf.

For at undgå brug af for mange ressourcer, udtænkte Bentham et ”panoptikon”: Et cirkulært fængsel i flere etager, med tremmeåbning ind mod midten, hvorigennem personale kunne iagttage de indsatte fra et plateau placeret midt i cirklen. Adfærden hos den indsatte skulle hele tiden kunne observeres.

Selv ikke fanger, der ellers var ugleset i vestlige kulturer, blev udsat for denne form for fængselsbyggeri. Rent faktisk blev der kun bygget et eneste panoptikon i verden, i New Dehli i 1817.

Men ideen om den altseende overvåger stod klart som begreb. Og det er et element i vores frihedsbetingede samfund, som vi afskyr tanken om. Muligvis med rette, selvom det kan være en teknologisk måde for myndigheder at udvide vores frihed til at bevæge sig uden for hjemmet.

I de fleste lande vil der ud over den offentlige modstand også være teknologiske udfordringer forbundet med sådanne løsninger. Og hvad gør vi så?

Michael Foucault har gennem sine analyse af institutioner og forståelse af magtbegreber udviklet forståelse af panoptikon til at være udtryk for social kontrol, der til enhver tid regulerer adfærd mellem mennesker i vores samfund.

Hans argument er, at enhver har en indre forståelse af autoritet, der skaber en kilde til at opretholde magt gennem gentagede normer og regelsystemer. Magthavere i vores samfund regulerer vores adfærd uden at fjerne vores frihed, ved at vi lader os styre af hensigtsmæssige regler for adfærd der passer til samfundet. Et banalt eksempel er at bilister er disponerede til at stoppe for rødt lys, selvom der ikke er andre trafikanter i nærheden.

Vores magthavere bør derfor overveje i højere grad at skabe normer og regler for hensigtsmæssig adfærd for at gøre det muligt for flere i samfundet at komme til at virke igen. Nogle teknologiske løsninger for personbeskyttelse og adfærdskontrol er allerede anvendt i personkontakt på sygehuse og ved personlig betjening i forretninger.

Mange af disse tiltag vil kunne overføres til andre arbejdsområder med person-nær kontakt. Og så længe vi bliver mindet om vigtigheden af at holde afstand og tage hensyn, finder vi plads til at samfundets funktioner kan fungere under den nye virkelighed som Covid-19 definerer.