Um tú ikki hevur Facebook, kunnu vit leggja lesarabrævið inn fyri teg. Send lesarabrøv til redaktion@knassar.fo.

 


 

 



 

Soleiðis leggur tú á Lesaran

Tað er ókeypis at leggja lesarabrøv á lesarin.fo.

1. Rita inn umvegis Facebook
2. Ger eina yvirskrift
3. Legg mynd afturat
4. Skriva lesarabræv
5. Goym

 



 



Privacy policy

Ny busnet - foreslag R Hokwerda

Lavere told for busser – den eneste løsning for bedre bustrafik

2021-01-28 16:45

Det nye busnet efter at Eysturoyartunnilin lukkede op, er for ingen buspassager den store fest, alle håbede på. Heller ikke for Strandfaraskip Landsins. De må løse et uløseligt puslespil: OG bruge tunnelens nye muligheder, OG opretholde det samme tjenesteniveau OG udføre busdriften uden ekstra ressourcer. Vælg ét og stryg to. Det er ikke kun matematisk – flere mulige bilruter skaber flere mulige buslinjer – men især de ekstra omkostninger i form af en tårnhøj told, der gør puslespillet umuligt.

Puslespillet begyndte med den nye rute 400 Klaksvík-Tórshavn. Den sparer omkring 35 minutter, som er perfekte – det var netop det, Eysturoyartunnilin skulle tilvejebringe. Et stort klapsalve til SSL! Men på grund af de ekstraordinære toldpriser for busser, kan det ikke betale sig uden at spare på andre linjer. Det er især Sundalagið, Strendur/Skála og Toftir som gik baglæns. Og alle passager betaler mere, selvom en væsentlig del får uvæsentlige tidsbesparelser.

Irreel told

I dag betaler normale busser 1275 kr. hver tur, med abonnement. Når man regner med 19.5 passagerer – gennemsnittet for linje 400 over 2019 – betaler SSL for hver passager 65.2 kr told (ekskl. hald). I corona-år 2020 var det 12.0 passagerer/tur, eller 106.3 kr. told for hver passager. Derimod betaler biler – uanset hvor mange bilpassagerer – 75 kr. med abo. Altså 37.5 eller 25 kr med to/tre personer i bilen. Ok, vægtet af busser er meget højere end bilernes, så veje slider hurtigere, men må de straffes så hårdt? Skal en landsejet og landsfinansieret busselskab virkelig medfinansiere en landseget og landsfinansieret projekt, som vil alligevel (på langt sigt) afbetales?

En simpel løsning

At introducere en rabat til offentlig kørende busser ville få Strandferðslan til at nytte de muligheder, Eysturoyartunnilin skaber:

  • Linje 400 kontinuerer stort set som i dag, med små ændringer for at optimere køreplanen. Hvis Eysturoyartunnilin er lukket pga. vedligeholdelse eller uheld, må der være en standardiseret plan B-køreplan via Oyrarbakka.
  • Linje 450 øger frekvensen lidt. Med linje 400 har Sundalagið altid haft en luksuriøs busforbindelse til Tórshavn og Klaksvík. Sundalagiðs befolkningsgrundlag alene kan ikke retfærdiggøre det samme turetal som før, men nu er det alt for sparsomt. Alle ture skulle køre til Skipanes, nogle kører videre til Kambsdal. (Se også nedenfor)
  • Linje 480 kører fra Skálafjørður bygd til Runavík via Skála-Strendur. Om morgenen direkte tur til Tórshavn.
  • Linje 440 kører kun mellem Toftir og Saltangará. Resten af linjen tjenes af 400 og 450. Hvis Runavíkar Kommuna ønsker flere stoppesteder indenfor samme bygd, kunne de godt overveje en kommunal buslinje. (Se også nedenfor)
  • Linje 300 og linje 400 må tilpasser deres køreplaner, så at folk kan skifte bus i Hvítanes. SSL er ikke kun for at bringe folk til Tórshavn, men også mellem andre kommuner.
  • SSL må udtænke en specielt weekend-køreplan. Ikke det system med en tur ”x6” og en tur ”x7” uden god sammanhæng, men et helt tilpasset køreplan for lør-, søn- og helligdage.

Konkurrer bussen med bilen?

Bussen vil aldrig komme til at udkonkurrere bilen i Færøerne, tør jeg sige. Færinger elsker deres biler alt for meget til at lade sig gøre det, og det er helt okay. Lad dem, som vil køre i bil, køre i bil. Men hvorfor må busser og buspassagerer straffes så hårdt med himmelhøje toldafgifter? ”Men sådan gjorde vi det også med Vága- og Norðoyatunlarnir” – hm ja, er det heller ikke lidt galt? Og denne situation er oven i købet meget forskellig fra to afløste færgeruter. Frygten, at bilkørere vil alle sammen med ét vælge bussen, er urealistisk i mine øjne. Måske vil nogle få parkere bilen ved Søldarfirði og fortsætte med bus, og nogle vil ’substituere’ bil med bus, men de gør ikke den store forskel.

Slå hovederne sammen

Er det kun tolden, som skabte det nuværende kaos? Nej, også SSL har vist en manglende strategi og vision. Alle vidste allerede i 2016 at Eysturoyartunnilin ville lukke op omkring det nuværende tidspunkt. Men grunden til, at SSL kom så sent med den reviderede køreplan, skyldes delvist præcist den overraskelse med høje toldpriser. Det eneste SSL kunne få ud af regeringen, var at busser mellem Tórshavn og Runavík må standse halvvejs i Strendur uden at få en dobbelt toldregning. Er det alt landet kunne give dem? Virkelig?

Landet, SSL, LV, kommunerne og borgere må komme med et integereret offentlig-mobilitetsplan for de folk, som ikke kan eller ønsker at køre bil. En strategi for fremtidens busnet og drift. Store ændringer er på vej, med uafbrudt byudvikling i Tórshavn og Skálafjørður-området, mere og mere mobile livsstiler, nye veje som Innkomuvegurin, Fjøruvegurin, Sandoyartunnilin og på det længere sigt Gøtadals- og Suðuroyartunnilin.

Konkrete ideer

Nogle konkrete eksempler, hvor vi kan få mobilitetssystemet til at hænge lidt bedre sammen:

  • Runavíkar, Sjóvar og Nes Kommunur kunne oprette en kommunal buslinje, betalt med støtte fra landet, i stedet for den nuværende linje 440/480. På strækning Søldarfjørður-Saltnes afløser den rute 400, som kan få mere tempo igennem Runavík osft.
  • Det er vigtig at integrere businfrastruktur i vejplanlægging, fx ved Fjøruvegurin, Innkomuvegurin og alle udstykninger og boligkvarter. Også ved Sandoyartunnilin: hvor skal passagerer fra Tórshavn skifte bus til Skopun?
  • Én central busstation ved Kollafjørður Rundkørsel, i stedet for to forskellige stoppesteder, som er utilgangelige for Kollafjarðarfolk og som gør køreplanen forvirrende, ville gavne alle.
  • I Tórshavnar, Klaksvíkar, Eystur- og Sunda Kommunur findes der lokale buslinjer, som skulle operere i bedre sammenhæng med SSL-busser.
  • Hvis trafikken i Tórshavn tiltager, lige som den har gjort i nogle flere årtier, ville det ikke være nok at simpelthen bygge mere asfalt. Byen bruger både gode parkeringsforhold tæt på centeret og udenfor byen, for eksempel ved Hvítanes. Bussleiðin ville forbinde ”Hvítanes P+R” med byen hver 10. minut (2 Bussleiðir), plus yderlige forbindelser med Bydgaleiðir. Hvítanes P+R kunne også være et centralt knudepunkt, hvor passagerer fra Klaksvík/Eysturoy kunne skifte bus til Norðurstreymoy og Vágar, eller direkte til Glasir. P+R's findes overalt i Norden og Europa.
  • På det længere sigt, kunne der overvejes en ”taktplan” med faste minuttal for linje 400: fx kl. 12:45, 13:45, 14:45, 15:45 osv. 

Et politisk valg

Det er et politisk valg, at belaste busser mere end biler. Ligesom tunneler må buskørselen og passagererne få deres økonomi til at hænge sammen. Et valg så lille som en ny administrativ status for offentlige trafikruter (ikke turistturer osv.) har en stor rækkevidde. Nu straffes SSL og derved buspassagererne, selvom de er kun en smådel i den daglige trafik. Det handler om, at få driftsregningen nede for landet som helhed, og at tjene Færingerne så godt som gjørligt - uden store penge til. Hvis politikken kan løse dette administrative puslespil, kan busserne klare deres, og focussere på fremtiden.

Renno Hokwerda
MSc Spatial Planning, NL