Um tú ikki hevur Facebook, kunnu vit leggja lesarabrævið inn fyri teg. Send lesarabrøv til redaktion@knassar.fo.


 

Soleiðis leggur tú á Lesaran

Tað er ókeypis at leggja lesarabrøv á lesarin.fo.

1. Rita inn umvegis Facebook
2. Ger eina yvirskrift
3. Legg mynd afturat
4. Skriva lesarabræv
5. Goym

 



 



Privacy policy

Javnaðarflokkurin hevur hildið Fólkatingsins lógir og reglur

2019-05-08 06:09

Onkur roynir at raka Javnaðarflokkin við søgum um ólógliga penganýtslu. Ein klaga er enntá send til formansskapin. Men einki er at koma eftir

Sjúrður Skaale

Onkur hevur hildið, at eg havi brotið reglurnar um hvussu Javnaðarfloksins játtan skal brúkast, tá eg í fjør bað ein medarbeiðara gera eitt upprit um orku- og umhvørvispolitikk.

Fyrst vóru tvey innsløg um hetta í Kringvarpinum, og síðani bleiv ein klaga send til Fólkatingsins Formansskap um sama mál. Formliga var tað Vágaportalurin, sum sendi klaguna inn.

Málið er nú viðgjørt í formansskapinum, og eg eri frá hægsta stað biðin um at gera eina frásøgn um málið.

Hana havi eg gjørt í dag – og hon er her:

--

Tórshavn 6. mai 2019

Folketingets Præsidium
Christiansborg

Jeg fik et brev fra chefkonsulent Peter Egemose Grib den 3. maj 2019 om anvendelse af gruppestøttemidler, hvori han anmoder om en redegørelse for produktionen af et dokument og miljø- og energipolitik.

Dette er min redegørelse.

Som jeg kan se er det disse bestemmelser i ”regler om tilskud til folketingsgrupperne”, der er relevante i den sag, der er rejst ved en henvendelse til præsidiet:

§ 1. Tilskud efter nedenstående regler ydes med det formål at understøtte folketingsgruppernes parlamentariske arbejde og de enkelte folketingsmedlemmers parlamentariske arbejde. Stk. 2. Ved parlamentarisk arbejde forstås aktiviteter igangsat af folketingsgruppen, der tager sigte på at fremme folketingsgruppens eller de enkelte folketingsmedlemmers arbejde og deltagelse i den politiske debat, men som ikke har sigte på at fremme valg af kandidater eller bestemte resultater af folkeafstemninger.

§ 6. Tilskudsmodtageren kan anvende basisbeløbet og den del af mandatbeløbet, som ikke er disponeret til medlemssekretærer, i overensstemmelse med formålsparagraffen under iagttagelse af følgende: 1. Det grundlæggende partipolitiske arbejde er tilgodeset ved lov om økonomisk støtte til politiske partier m.v. Folketingsgruppens økonomi må ikke sammenblandes med partiets.

Jeg skal her redegøre for, hvorfor der i mine øjne ikke var tvivl om, at det var inden for rammerne, da jeg i 2018 satte en medarbejder til at udarbejde et dokument – en slags katalog – om energi- og miljøområdet:

For det første vil jeg oplyse, at der er tale om et forholdsvis lille projekt. Medarbejderen blev sat på opgaven i foråret 2018. Ikke som en fuldtidsopgave, men en opgave, han skulle bruge tid på, når han var ledig fra andre opgaver. Han arbejdede fire dage om ugen. Der var ikke tale om en dokument der skulle offentliggøres, og vi kommunikerede om det mens det blev udviklet. Sådan et katalog er aldrig færdigt, men tidligt i 2019 afleverede medarbejderen et dokument til mig, som vi kan kalde et færdigt produkt. Hvor megen tid der i alt blev brugt på dette kan jeg ikke sige, men jeg vil gætte på godt en måned.

For det andet blev arbejdet igangsat med henblik på at fremme folketingsmedlemmets (altså mit) arbejde og deltagelse i den politiske debat. Jeg er formand for Den Arktiske Arbejdsgruppe og med i Standing Committee of Arctic Parliamentarians og deltager i disse fora jævnligt i diskussioner om de emner, det omtalte dokument belyste. Det var bl.a. for at ”klæde mig på” til disse diskussioner, at jeg bad om dokumentet.

Jeg har også brugt dokumentet i diskussioner på Færøerne – både offentligt og internt i mit parti. Det er rigtigt at energi og miljøpolitik er sagsområder, der er overtaget af de færøske myndigheder, men Færøerne er dog min valgkreds i folketings-sammenhæng, og mit parti er færøsk parti. Jeg kan ikke se hvordan jeg skal kunne arbejde, hvis ikke jeg i debatter på Færøerne også kan bruge den viden, som jeg har fået gennem mit arbejde i Folketinget.

Dertil er miljø jo ikke et emne der begrænser sig til et land. Der er tale om et færøsk, dansk, nordisk, europeisk og globalt anliggende.

Den største del af dokumentet belyser konsekvenser af og indsatsen imod plastikforurening. Dette emne kommer jævnligt på dagsordenen hvor jeg som parlamentariker er aktiv, og jeg bliver derfor også bedt om at deltage i paneldebatter om emnet – fx på sidste folkemøde på Bornholm.

En del omhandler et specifikt færøske emne, nemlig den mulige liberalisering af elforsyningsloven på Færøerne. Denne diskussion skal ses i lyset af, at Færøerne ikke har liberaliseret elforsyningsområdet som øvrige nordiske lande. Jeg ser ingen konflikt i, at jeg som folketingsmedlem afsætter tid og ressourcer til at dette spørgsmål. Delvis fordi mit politiske bagland nu engang er Færøerne og ikke i Danmark, og delvis fordi en sammenligning mellem Færøerne og andre lande på dette område er relevant.

At jeg som folketingspolitiker tager udgangspunkt i Færøerne – min ”valgkreds” – og bruger Færøerne som en slags ”case” finder jeg helt naturligt. Det gør jeg også når jeg deltager i debatter om national selvbestemmelsesret, uddannelse eller fiskeri.

Hensigten var altså at forbedre min egen kundskab om et emne, som fylder meget i den politiske debat indenfor flere fora, hvor jeg er aktiv.

For det tredje blev projektet IKKI igangsat for at fremme mine muligheder ved et kommende lagtings- eller folketingsvalg. Om det indirekte kan have en effekt i den sammenhæng skal jeg ikke kunne sige. Men det er vel umuligt at sige om alt det, man gør som parlamentariker...

For det fjerde blev folketingsgruppens økonomi IKKE sammenblandet med partiets økonomi i forbindelse med dette projekt.

For det femte har folketingsgruppen IKKE brugt midler til konsulenter, informationsindsamling, rejser eller lignende i forbindelse udarbejdelse af dokumentet.

Efter at dokumentet blev færdiggjort præsenterede jeg det for partiet på Færøerne.

Også det finder jeg helt naturligt. Jeg sidder ene mand i min folketings”gruppe”, og derfor bliver det i høj grad partiet på Færøerne, jeg diskuterer med og får input fra.

Da partiet på Færøerne så får et par måneder siden præsenterede et miljøpolitisk udspil, var det tydeligt, at det delvis var inspireret af det dokument, som var skrevet til mig til brug for mit parlamentariske arbejde. Min medarbejder havde, efter at han havde belyst forskellige emner, skrevet forslag til eventuelle initiativer, der kunne imødegå de forskellige udfordringer. Visse af disse initiativer har partiet på Færøerne taget til sig.

Men min medarbejder var ikke på nogen måde involveret i dette. Og jeg igangsatte heller ikke arbejdet med henblik på, at dokumentet skulle bruges til dette.

Det omtalte miljøpolitiske udspil var udarbejdet af politikere / partimedarbejdere på Færøerne, og det blev præsenteret i en pjece, som var opsat og trykt for det færøske partis regning.

Baggrunden for arbejdet har således været den samme som for mange andre projekter, som Javnaðarflokkurin har beskæftiget sig med i Folketinget: At undersøge og belyse emner, som i nogle tilfælde er direkte vedkommende for forhold i Rigsfællesskabet, og som i andre tilfælde IKKE direkte er knyttet til problemstillinger indenfor Rigsfællesskabet, men som er av almen interesse, og som fremmer min deltagelse i den politiske debat.

Jeg har også forstået, at der ikke er noget i vejen for, at en medarbejder i et af Folketingets partier kommunikerer med partiet udenfor Folketinget. Jeg kan i den forbindelse oplyse, at omtalte medarbejder er medlem af Javnaðarflokkurin og har regelmæssig kontakt med forskellige personer i partiet. Men dette foregår i min medarbejders fritid.

Jeg skal også oplyse, at det aldrig har været et krav fra mig, at mine ansatte har skullet være medlemmer af partiet eller delt Javnaðarflokkurins politiske overbevisning. Jeg har haft flere medarbejdere, der har stærk tilknytning til andre partier.

Til sidst vil jeg sige, at jeg er glad for, at der kommer fokus på, hvordan jeg kan bruge mine midler.

Når det gælder nærværende sag hverken har jeg været eller er jeg i tvivl om, at den ligger indenfor rammerne af det, der er tilladt. Men jeg har selv i visse tilfælde været i tvivl om, hvorvidt noget var indenfor disse rammer. Jeg har så undersøgt det – og handlet i overensstemmelse med de svar, jeg har fået.

Men da det nogle gange kan være svært at vurdere, har jeg som bekendt bedt formandskabet om et møde, hvor vi kan gennemgå reglerne og få tydeliggjort, hvordan tilskuddene kan bruges og ikke bruges – se brev fra mig til formanden 29. marts 2019.

Jeg er glad for det positive svar jeg fik på denne forespørgsel, og ser frem til mødet hvis jeg genvælges.

Hvis ikke jeg genvælges vil jeg anbefale, at I alligevel holdet det aftalte møde, således at næste valgperiodes nordatlantiske medlemmer ikke kommer til at begå fejl af uagtsomhed.

Mvh

Sjúrður Skaale