Um tú ikki hevur Facebook, kunnu vit leggja lesarabrævið inn fyri teg. Send lesarabrøv til redaktion@knassar.fo.

 


 

 



 

Soleiðis leggur tú á Lesaran

Tað er ókeypis at leggja lesarabrøv á lesarin.fo.

1. Rita inn umvegis Facebook
2. Ger eina yvirskrift
3. Legg mynd afturat
4. Skriva lesarabræv
5. Goym

 



 



Privacy policy

Forslag til hvordan grundlag under tillagað starv kan revurderes

2020-12-14 12:40

Med den ny betænkning om ikke at ændre løntilskud i lóg um arbeiðsfremjandi tiltøk for personer i eksisterende ordning med tillagað starv, mistes mulighed for at vurdere, om der er grundlag for væsentlige ændringer af ordningen. Det er et godt råd at lagtinget lytter til oppositionens ønske om grundigt at revurdere ordningen om tillagað starv.

På baggrund af igangværende forskning af lóg um arbeiðsfremjandi tiltøk, vil jeg til det oprindelige lovforslag om ordningen (nr. 177/2011) bemærke, at det er interessant at observere, at der også i begrundelsen for indførelse af tillagað starv, forekommer henvisning til udgiftsvækst i den gamle ordning om vart starv jf. daværende forsorgslovens § 18. Der er således tale om samme økonomiske fokus på udgiftsvæksten, dengang som nu, som grundlaget under lovændringen.

Der redegøres i forslaget nærmere for, at ordningen med vart starv allerede i 2012 oplevedes som en ordning med en stigende udgift (nr. 177/2011, s. 20). Ved etablering af bestemmelsen om tillagað starv ønskede man politisk en ordning der gik bort fra modellen med vart starv og daværende kombination af løn og tilskud baseret på aftaleløn. Tillagað starv skulle være en ordning, hvor tilskuddet blev reguleret samsvarende lønnen. Denne ordning blev efterfølgende ændret med lovforslag nr. 138/2016, som herværende lovforslag ønsker at ændre tilbage til ordningen fra 2012.

Dengang man etablerede ordningen med tillagað starv, fastholdt man imidlertid princippet om, at der er ved løntilskud, er tale om en ordning, der ikke ophører for personen, før udtræden af arbejdsmarkedet enten ved jobskifte eller pensionering.

Den grundlæggende bestemmelse om vart starv blev overført til ordningen med tillagað starv. Der blev således ikke lagt op for muligheden efterfølgende at kunne revurdere grundlaget under restarbejdsevnen, som ligger til grund for sammenhængen mellem løn fra arbejdsgiver og løntilskud. I hvert fald ikke ud over almindelige principper bag socialfaglige praksis.

En umiddelbar vurdering af årsagen til, at ordningen med tillagað starv, og ordningen før den med vart starv, har medført stigende udgifter tyder på, at årsagen skal findes i den stigende tilgang af personer til ordningen. Det er med andre ord et resultat af efterspørgsel på muligheden at ansætte folk med løntilskud, folk som alternativt kunne være fastholdt i en marginaliseret rolle til arbejdsmarkedet og ikke finde sig til rette i nogen form for beskæftigelse.

I perioden siden 2013, hvor ordningen med tillagað starv har været gældende, har det færøske samfund haft lav arbejdsløshed og stor efterspørgsel på arbejdskraft. Med ordningens målsætning om at støtte personer, der ikke vurderes at kunne få eller opretholde fast tilknytning til arbejdsmarkedet under normale betingelser, er en stigende anvendelse af ordningen et udtryk for at loven virker efter hensigten. Dette er yderligere støttet af arbejdsgivernes efterspørgsel samt en tendens til at udvise samfundssind og styrke social profilering.

Derfor kan man fra politiske side, i stedet for alene at se på løntilskudsordningens udgiftsvækst, foretage en nærmere evaluering af ordningens grundlag. En opfordring der også er blevet foreslået fra arbejdsgiverside under debatten om herværende lovændring.

Det kan opfattes som om der i lovgivningen mangler mulighed for, at man i vurderingen af restarbejdsevnen, f.eks. efter et nærmere fastsat åremål, foretager revurdering af grundlaget under aftalen om løntilskud. På den måde er der i nuværende bestemmelse om tildeling af tillagað starv (§ 21) ikke fastlagte retningslinjer for hvorvidt restarbejdsevne, der ligger til grund for løntilskuddet er forandret.

Loven virker på baggrund af princippet om, at ved visitering fastlægges grundlaget for den værende restarbejdsevne. Men i nogle tilfælde kan f.eks. medicinske eller psykisk-sociale forhold hos borgeren forandre sig, hvilket betyder at restarbejdsevnen forbedres og grundlaget under højere arbejdsløn i tillagað starv kan revurderes.

Et grundigt arbejde for at undersøge muligheden at kunne revurdere restarbejdsevnen for personer i tillagað starv kunne være med til at reducere den samlede udgift til området. På den måde bliver det muligt for arbejdsgivere at yde en større andel arbejdsløn modsvaret af tilsvarende mindre løntilskud.

Denne problemstilling er som nævnt ikke tidligere berørt i forbindelse med etablering af bestemmelsen om tillagað starv, og det er måske netop her at, der skal ske en nærmere undersøgelse af lóg um arbeiðsfremjandi tiltøk, i stedet for at ændre den generelle bestemmelse om størrelsen på løntilskuddet i forhold til arbejdslønnen.