Um tú ikki hevur Facebook, kunnu vit leggja lesarabrævið inn fyri teg. Send lesarabrøv til redaktion@knassar.fo.




Soleiðis leggur tú á Lesaran

Tað er ókeypis at leggja lesarabrøv á lesarin.fo.

1. Rita inn umvegis Facebook
2. Ger eina yvirskrift
3. Legg mynd afturat
4. Skriva lesarabræv
5. Goym

 



 



Privacy policy

Bølmennamentan

2020-07-26 14:25

Fólk gera sum oftast gjøldur burturúr yvirgangsatsøknini tann 11. september 2001, um ein vísir til rætta samanhangin aftanfyri hendingina. Eingin ivi skal kortini vera her um, at USA sum høvuđsaktørur stóđ aftanfyri illgerđina. Tó skal henda grein snúgva seg um fruktirnar iđ vuksu fram av hesi illgerđ.

Hendan yvirgangsatsøknin hevđi fylgjandi duldu ætlan og sum eydnađist til fulnar fyri USA, at beina burtur grundlógirnar í europeisku londunum og leggja alt europa inn undir sítt harradømi. ES er eitt barn av USA.

Bert umleiđ 2 mánađir eftir yvirgangsatsøknina tann 11. september 2001, lá tann danski terrorlógarpakkin (terrorpakke 1) klárur til at takast í brúk í Danmark. (Hetta syrgdu socialdemokratarnir fyri viđ Frank Jensen á odda). Tađ vísti seg tá, at hetta umsetingarverkiđ hjá teimum var fult av feilum av teirri orsøk, at tey skundađu sær so nógv fyri at Danmark skuldi verđa fyrsta landiđ í europa sum setti hetta misfostri av einum lógloysispakka í gildi. Eftirsíđani eru feilirnir rættađir, men tađ broytti so einki uppá lógloysisinnihaldiđ í terrorpakkanum.

Serkønir persónar sum hava kannađ hetta lógarverk siga, at eitt tílíkt lógarverk tekur fleiri ár at smíđa og seta saman, men hóast hetta, lá hesin lógarpakkin klárur til at takast í brúk sama dagin, sum yvirgangsatsøknin fór fram. Bert hetta er avdúkandi í sær sjálvum, tí at lógarverkiđ varđ smíđađ fleiri ár framman undan, tí at USA og viđhaldskreftir høvdu fleiri ár framman undan lagt hesa yvirgangsatsøkn til rættis, fyri at útinna hetta brotsverk og seta gongd á nýggju heimsstjórnarskipanina.

Bara hetta er ein avdúking í sær sjálvum, at USA sjálvt stóđ aftanfyri yvirgangsatsøknina ”with a little help from their friends!” (Saudi Arabia, Ìsrael, England, Frakland og Týskland. Ađrar smátjóđir sluppu eisini at hava sín lítla leiklut herí, m.a. Danmark).

Síđani tá eru mong grundlógarbrot framd orsaka av hesum snilda, men djevulska listarsviki, og mannarættindini hjá borgarunum skumpađir til viks.

Stutta av tí langa er, at vegna hesar terrorpakkar, ber tíverri til at leypa bukk um allar grundlógir innan tey umráđi, sum USA hevur fult tamarhald á og eftirlit viđ. Men hetta broytir einki uppá tađ faktum, at grundlógarbrotini eru framd og tískil eisini ”Ríkisbrotsverkini/Statsforbrydelserne.”

Stutt sagt eru fylgjurnar av hesum svikaligu terrorpakkunum hesi:

A). Rættartrygdin er burturbeind.

B). Grundlógin er skúgvađ til viks/tikin av bóli/bast/avlívađ.

C). Sokallađa demokratiiđ avlívađ/fingiđ mønustingin.

D). Fólksins Guddómgivna frælsi og rættindini til eitt sjálvstøđugt lív og sjálvsavgerðarrættur borgarans, er eisini beindur av vegnum á ólógligan hátt!

”Øll hesi nevndu tingini A-D, kallast vanliga fyri eitt lógleyst samfelag/ein lógleysur ríkisfelagsskapur!”

Nakađ annađ sum ein hevur lagt til merkis síđani terrorpakkarnir komu inn á banan, so er tađ ikki longur nakađ sum eitur, at eitt lógaruppskot skal fyrileggjast einum ađalráđi e.l. til umrøđu. Nei, nú verđur einans tikiđ støđu til, at um politiiđ metir, at tann og tann lógin er munagóđ, so setur politiiđ lógina í gildi. Um hon samsvarar viđ grundlógina ella ei, er uttan týdning.

Kraviđ í lógarpakkanum um, at fjarskiftadáturvirksemi (televirksomheder) skulu hava eftirlit við sms, e-mail og telefonsamrøđum hjá danskarum, føroyingum og grønlendingum, og hvørs eftirlit skal eitast at hjálpa politiinum í orrustini ímóti yvirgangsatsøknum (terror), endar kortini í mongum førum viđ at verđa brúkt til heilt onnur endamál, tvs. misbrúkt.

Tađ er eyđsæđ, at danska stjórnin, fyri ikki at tala um tær flestu vesturlendsku stjórnirnar, helst allar, meta sokallađu demokratisku rættindini hjá borgarunum sum eina forđing fyri orrustini ímóti yvirgangsatsøknum, heldur enn at síggja tey demokratisku rættindini sum ein reiđskapur til at fyribyrgja møguligum yvirgangsatsøknum. Terrorpakkarnir 1 og 2 sum danska stjórnin hevur lagt fram og góđtikiđ fyri árum síđani, er í fleiri førum eitt beinleiđis álop á rættarsamfelagsins grundvøll.

Eitt satt rættarsamfelagsins eyđkenni er, at tađ er útbygt viđ einum eftirliti av valdsnýtslu myndugleikans. Men danska stjórnin og ES-londini annars hava koppađ øllum tílíkum á høvdiđ og hava handlađ beint øvut hesum viđvíkjandi.

À fýra sera týdningarmiklum málum, tekur danska stjórnin burtur eftirlitsvaldiđ hjá dómstólunum ella í øllum førum avmergjar dómstólanna eftirlitsvald óvanliga nógv.

A). Politiiđ fær møguleika fyri at avlurta persónar sum møguliga kunnu metast at hava okkurt óviđkomandi samband viđ persónar iđ eru undir illgruna. (Uttan dómaraúrskurð/rættarúrskurð - dommerkendelse).

B). Flogfeløg kunnu áleggjast at útflýggja ferđaupplýsingar um allar ríkisins borgarar til PET. (Uttan dómaraúrskurð/rættarúrskurð - dommerkendelse).

C). Fjarskiftadáturvirksemi (televirksomheder) kunnu áleggjast at útflýggja allar upplýsingar um sínar kundar til PET ( (Uttan dómaraúrskurð/rættarúrskurð - dommerkendelse).

D). Danska Verju-Fregnartænastan - Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), fær fyri fyrstu ferđ í søguni loyvi og rættin til at avlurta danskar statsborgarar. (Uttan dómaraúrskurð/rættarúrskurð - dommerkendelse).

Til tey áhugađu kann vísast til, hvat danska grundlógin hevur at siga í § 72. ”Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelser, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden må, hvor ingen lov hjemler en særegen undtaglse, alene ske efter en retskendelse (dommerkendelse).”

Fyrr kallađis tílíkt fyri ”Ríkisbrotsverk/Statsforbrydelse”. Og hví verđur tikiđ soleiđis til? Jú, tí at har finst ein reglugerđ/lógaráseting um hvussu framferđarhátturin skal vera, tá ein grundlógarbroyting skal fremjast, og ljóđar hon soleiđis á donskum:

Stutta útgávan: En ændring af grundloven kræver, at Folketinget først vedtager forslaget til den nye grundlov. Så skal der udskrives valg til Folketinget. Efter valget skal det nye folketing også vedtage grundlovsforslaget, som ikke må være ændret i forhold til det oprindelige forslag. Til sidst skal der afholdes en folkeafstemning.”

Longra útgávan : § 88

”Vedtager Folketinget et forslag til en ny grundlovsbestemmelse, og regeringen vil fremme sagen, udskrives nyvalg til Folketinget. Vedtages forslaget i uændret skikkelse af det efter valget følgende Folketing, bliver det inden et halvt år efter den endelige vedtagelse at forelægge folketingsvælgerne til godkendelse eller forkastelse ved direkte afstemning. De nærmere regler for denne afstemning fastsættes ved lov. Har et flertal af de i afstemningen deltagende og mindst 40 procent af samtlige stemmeberettigede afgivet deres stemme for Folketingets beslutning, og stadfæstes denne af kongen, er den grundlov.”

Kommentar:

”Her står reglerne for, hvordan man ændrer grundloven. Grundloven er den lov, som det er sværest at ændre. Der er en omfattende procedure, som skal overholdes. Først skal Folketinget vedtage grundlovsændringen. Dernæst kan regeringen udskrive valg, hvis den vil ‘fremme sagen’.

Efter valget skal Folketinget igen vedtage grundlovsændringen. Og forslaget skal formuleres præcis ligesom før.

Endelig skal grundlovsændringen sendes ud til folkeafstemning. Her gælder nogle ganske særlige regler, som betyder, at det kan være svært i praksis at komme igennem med en ændring. Det er nemlig ikke nok, at der er et flertal for grundlovsændringen. Flertallet skal udgøre mindst 40 procent af alle de borgere, som er berettigede til at stemme. Det betyder faktisk, at alle stemmeberettigede tæller med, også selv om de ikke stemmer eller stemmer blankt. Hvis mange bliver hjemme på sofaen i stedet for at stemme, kan det blive svært at få vedtaget en grundlovsændring. Folkeafstemningen skal finde sted senest et halvt år efter, at grundlovsforslaget er blevet vedtaget af Folketinget. Hvis et flertal og mindst 40 procent af de stemmeberettigede stemmer for grundlovsændringen, gælder den, når dronningen har skrevet under.”

Niđurstøđa: ”Einki av hesum er hent síđani 11. september 2001, og tí er innføringin av terrorpakkunum ólóglig.” Og Ríkisfelagsskapurin verđur tessvegna stýrdur undir eftirliti av einum kriminellum brotsmannaliđi, fyri ikki at siga av terroristum. Vei teimum sum taka undir viđ slíkum!

Ì stuttum skal hetta skiljast soleiđis, at ”fólksins grundlógarrættindini eru beind av vegnum!”

ES: Terroristarnir, sum smíđađ hava terrorpakkarnar, hava í terrorpakkunum broytt definitiónina av terror. Àđrenn 9/11, var definitiónin uppá terror hesin (á donskum): ”Voldshandlinger der rettes mod uskyldige civile eller hvor der er stor sandsynlighed for, at uskyldige civile vil blive ofre.”

Men nú ljóđar teksturin eftir ár 2002: ”Den som med forsæt til at skræmme en befolkning i alvorlig grad eller uretmæssig til at tvinge danske eller udenlandske offentlige myndigheder eller internationale organisationer til at foretage eller undlade at foretage en handling eller at destabilisere eller ødelægge et lands eller en international organisations grundlæggende politiske, forfatningsmæssige, økonomiske eller sociale strukturer i alvorlig grad ved følgende handlinger:

a) legemsindgreb, der kan have døden til følge

b) alvorlige overgreb mod en persons fysiske integritet

c) bortførelse eller gidseltagning

d) massive ødelæggelser af et regeringsanlæg eller et offentligt anlæg, et transportsystem, en infrastruktur, herunder et edb-system, en fast platform på kontinentsoklen, et offentligt sted eller en privat ejendom, der kan bringe menneskeliv i fare eller forårsage betydelige økonomiske tab

e) kapring af luftfartøjer, skibe eller andre kollektive transportmidler eller godstransportmidler

f) fremstilling, besiddelse, erhvervelse, transport eller levering eller brug af skydevåben, sprængstoffer, kernevåben, biologiske og kemiske våben og for biologiske og kemiske våbens vedkommende forskning og udvikling

g) spredning af farlige stoffer, brandstiftelse, fremkaldelse af eksplosioner eller oversvømmelser, der bringer menneskeliv i fare

h) forstyrrelse eller afbrydelse af vand- eller elforsyning eller forsyningen med andre grundlæggende naturressourcer, der bringer menneskeliv i fare

i) fremsættelse af trusler om at ville udvise en af de under litra a) til h) nævnte adfærdsformer.

j) ledelse af en terroristgruppe

k) deltagelse i en terroristgruppes aktiviteter, herunder tilvejebringelse af informationer eller materielle midler"

Snøgt sagt, so kunnu myndugleikarnir nú ákæra ein og hvønn eftir behov fyri terror, alt eftir hvussu tađ hóvar teimum, sum t.d. at forskrekkja eina dunnu á vaglinum. Tvs., at tađ nú bara eru myndugleikarnir sum kunnu fremja terror, uttan at tađ fær fylgjur fyri teir. Eitt komiskt dømi kann takast fram her um skipalarm hvarí løgreglan úttalađi seg soleiđis í in.fo:

Løgreglan sigur, at fólk hava borið upp á mál um at hevna seg inn á kommunustýrislimur og at fara at larma uttan fyri hjá teimum við hørðum musikki, ella onkrun sovorðnum, so at tey kunnu merkja á egnum kroppi, hvussu tað følist.

Men tað mælir løgreglan ikki til, tí gera tey tað, kemur løgreglan upp í, og so kunnu tey vænta at fáa bót fyri at bróta politiviðtøkurnar. Tað er nevniliga munur á tí, og á lógligum virksemi á einum havnarlagi, sigur løgreglan.”

Her síggja vit, at tađ er lógligt hjá summum at gera seg inn á summi. Tvs, at A má gjarna genera B, men B má ikki genera A, tí so vil annar parturin verđa sektađur, men ikki hin.

Annars vildi eg mett, at vaccinur eru klárt brot á punkt a): ”legemsindgreb, der kan have døden til følge”, men eisini her kemur tađ uttan iva at roknast fyri lógligt eftirsum, at tađ eru myndugleikarnir iđ fremja hendan formin fyri terrorvirksemi.

Og nú kom so ”fake” Covid19 uppí leikin sum gevur terroristunum framáhaldandi grundgeving fyri, at upprættarhalda sítt terrorvirksemi mótvegis meiniga manninum. Lygnin er eitt terrorvápn, tí lygnin drepur, men sannleikin ger livandi.

Tađ er til at undrast yvir, hví teir sokallađu fólkavaldu hava valt at gerast viđleikarar í hesum terrorvirksemi?

Hetta sum vit uppliva í dag, eru fruktirnar av eini duldari ætlan sum varđ sett í gongd fyri umleiđ 50 árum síđani, og vit hava veriđ vitnir til hesi ymisku trinini hesar sjúkligu kreftir hava sett í gongd. Ì 2009 broytti WHO greinsurnar fyri, nær ein kann siga, at talan er um eina pandemi. Høvuđsorsøkin til hetta átak var einans at tjena eina rúgvu av pengum, og tađ er altíđ orsøkin, tvs. ”makt og pengar kryddra viđ eini rúgvu av korruptión”.

Her eru brot úr greinini: ”WHO har pludselig ændret definitionen på en pandemi på sin hjemmeside. Nu kan stort alle influenzaer kaldes for pandemier, mener kritikere. Dermed vil medicinalindustrien også fremover kunne tjene milliarder på vaccine til relativt ufarlige sygdomme”.

Ætlanin hjá WHO kiksađi í 2005 tá WHO spáddi um svínainfluenzuna í 2005, men sum ikki kom tá, men so fingu tey sínar spádómar at ganga út viđ at broyta definitiónina av eini pandemi, men fólk duga ikki at síggja hesi svindlarisku átøkini sum fara fram beint fyri nøsini á teimum: ”WHO forudsagde svineinfluenza i 2005, men det var først, da de ændrede definitionen for en pandemi i 2009, at de fik ret,« siger epidemiolog Tom Jefferson, der har arbejdet i Rom for det uafhængige forskningsinstitut, Cochrane, i 15 år”. ”Han finder det mærkværdigt, at netop de linjer er klippet ud, fordi svineinfluenzaen foreløbig kun har kostet 6.071 mennesker livet i modsætning til den almindelige influenza, der ifølge WHO hvert år koster op mod 500.000 mennesker livet”.

Hesar kreftir vilja bara fáa loyvi til at stempla fólk sum sjúk, tí at nógvur peningur er at tjena uppá tílíkar terroraktiónir: ”Artiklen beskriver, hvordan flere af WHO’s eksperter er betalt af medicinalindustrien - og hvordan beslutningen om at gøre H1N1 til en pandemi har udløst vaccineordrer hos medicinalindustrien for op imod 55 milliarder kroner.

V.ø.o. kann sigast, at um WHO ikki hevđi broytt definitiónina uppá eina pandemi í 2009, so hevđi einki rumbul stađist av øllum hesum Coronafuppfjasinum vit uppliva í dag!

Myndugleikarnir í Ríkisfelagsskapinum, írokna teir føroysku, eru uttan iva viđspælarar í hesum terroristahópinum!

Símun A. Klein

Keldulink: Er demokratiet under afvikling? https://youtu.be/2-xEhs_8U4g

Keldulink: Mystisk ændring af WHO’s definition af en pandemi. https://www.information.dk/udland/2009/11/mystisk-aendring-whos-definition-pandemi