Um tú ikki hevur Facebook, kunnu vit leggja lesarabrævið inn fyri teg. Send lesarabrøv til redaktion@knassar.fo.




Soleiðis leggur tú á Lesaran

Tað er ókeypis at leggja lesarabrøv á lesarin.fo.

1. Rita inn umvegis Facebook
2. Ger eina yvirskrift
3. Legg mynd afturat
4. Skriva lesarabræv
5. Goym

 



 



Privacy policy

Vernd av havumhvørvinum og villa laksastovninum

2014-02-08 01:21

Nordisk Råd

Miljø og Naturresurseudvalget
Ved Stranden 18

1061 København K

Vi henvender os til Nordisk Råd, for at gøre opmærksom på, at Nordens oprindelige stammer af laksefisk havørreder og vildlaks er ved at forsvinde.

De er ved at blive udryddet af mennesker i Norden.I Østersøen handler det om overfiskeri fra erhvervs og fritidsfiskere. Og om, at Østersølaks og havørreder hindres adgang til gydepladserne i åerne, der mange steder er spærret af vandkraftværker.For den vilde Atlanterhavslaks vedkommende, handler det hovedsagelig om trusler fra opdrætsindustriens over 1000 havbrug / laksebrug, der er placeret overalt i de norske fjorde og langs den norske kyst. Laksebrugenes placering direkte i det åbne hav, har betydelige konsekvenser fornatur og miljø ikke kun i Norge, men også globalt, hvilket vi her kort vil gøre rede for.

Lakselus

I laksebrugene trives både sygdomme og parasitter. En af parasitterne, som bærer navnet lakseluseller havlus, slår hvert år titusinder af vilde laks og havørreder ihjel når de på deres vej fra åer og elve passerer områderne med opdrætslaks til opvækstområderne. Lakelusene spredes fra laksebrugene, angriber de vilde laksefisk, og suger deres blod. Blot 10 lakselus kan dræbe en lakseunge / smolt.

De vilde norske Atlanterhavslaks der overlever turen forbi de norske laksebrug, og når frem til de Nordatlantiske opvækstområder ved Grønland, Island, Færøerne og Svalbard bærer lakselusene med sig fra Norge.På opvækstområderne møder de norske vildlaks, laks fra Danmark, Irland, Skotland, Canada og fra andre steder i verden, hvor åer, elve og floder huser vilde atlanterhavslaks. På opvækstområderne, smitter de norske vildlaks andre af verdens vilde stammer af Atlanterhavslaks, som tager både lakselus og alvorlige fiskesygdomme med sig hjem når de vender tilbage til fødevandløbene for at gyde.

I de norske laksebrug fodres opdrætslaksene med eller i nogle tilfælde bades i giftstofferne azametifos, diflubenzuron, cypermetrin, deltametrin, emamektin og teflubenzuron, som skal slå lakselusene på opdrætslaksene ihjel. (I 2012 blev der anvendt 6810 kilo gift). Behandlingen har dog den uheldige virkning, at giften også slår rejer, hummerlarver og andre krebs og bunddyr ihjel.

Genetisk forurening

En anden alvorlig trussel fra opdrætsindustrien er genetisk forurening fra undslupne opdrætslaks. Hvert år slipper laks i hundredetusindevis ud fra de norske laksebrug. Opdrætslaksene går op i åer og elve, hvor de fortrænger vildlaksene og gyder sammen med dem, med genetisk forurening til følge. (De forskellige, oprindelige stammer af vilde Atlanterhavslaks og havørreder har hver især helt specielle gener og egenskaber tilpasset gennem tusinder af år i samme vandløb.) De seneste 10 år er 4 000 000 opdrætslaks officielt sluppet ud fra de norske laksebrug uofficielt regner man med, at tallet er mange gange større. Det skal ses i forhold til, at den norske bestand af vildlaks, der befinder sig i havet, er beregnet til at være på 500 000 individer. I øjeblikket anses 21 norske elve som alvorligt truede, på grund af undslupne opdrætslaks.

Ødelæggelse af natur og miljø

Forureningen, kloarken, fra de norske laksebrug er så stor, at den svarer det dobbelte af den forurening alle Norges indbyggere udleder. Og så forbliver den urenset. Forurening fra foder, pellets, fra laksebrugene er et andet problem. Foderrester, der fortæres af vildfisk, ved og omkring laksebrugene ødelægger nemlig disse fisk og fiskeriet efter dem.

Sygdomme og medicin

I opdrætsindustriens laksebrug trives efterhånden et utal af fiskesygdomme, der spredes fra havbrug til havbrug og til havets vilde fisk. For eksempel de dødelige fiskesygdomme Infectious Salmon Anaemia (ISA) og pancreas disease (PD), der nu findes i 15% af de norske laksebrug. Alt i alt lider 25% af norske opdrætslaks af sygdomme. Disse sygdomme spredes, via vildlaksene, globalt på kryds og tværs, og giver i Canada anledning til store problemer og sandsynlig dødelighed blandt vildlaksene. (I Canada er økologien i store naturområder afhængig af, at der findes vilde laks i floderne.) Foruden spredning af sygdomme, bidrager opdrætsindustrien også med en betydelig forurening fra kemisk medicin og antibiotika, der anvendes i behandling af syge fisk. Fra 2011 til 2012 er brugen af antibiotika i norske laksebrug tredoblet til 1591 kilo. 70-80 % af antibiotika anvendt i aquakultur havner i miljøet, hvor miljøbakterier kan udvikle og eventuelt sprede resistens

Syge fisk lander i kølediskene

Syge opdrætsfisk kasseres ikke - men ender i forretningerne som menneskeføde. Forsvaret for at servere fødevarer for forbrugerne, der er inficeret med sygdom, er at disse sygdomme ikke angriber mennesker.

Sildeorm i rå laks

Der er i norske opdrætslaks fundet sildeorm / kveis som kan være dødelige for mennesker at indtage. Alligevel er norsk opdrætslaks, som eneste fisk, undtaget fra EU reglen om, at alle fisk, der anvendes til Sushi skal nedfryses først.

Sundhedsskadelig opdrætslaks med miljøgifte

Hvad angår Østersølaksen, er den som bekendt så fyldt af miljøgiften dioxin, at store laks over 5,5 kilo ikke må anvendes til menneskeføde i Europa. Hvad opdrætslaksene fra Norge angår, har undersøgelse vist, at de også indeholder farlige miljøgifte så som pcb, bly, dioxiner og bromeret flammehæmmer. Forskere advarer om, at miljøgift i opdrætslaks kan påvirke forplantningsevnen, kan være farlig for gravide, kan give kræft og svække nyfødte børns immunforsvar. Risikoen er så høj, at forskerne anbefaler, at man højst spiser opdrætslaks en gang hver anden måned. Desuden kan den fede opdrætslaks også give diabetes.

Manglende økologisk bæredygtighed

Opdrætsindustrien er langt fra bæredygtig. For at producere et kilo opdrætslaks, fodres der med fiskemel eller fiskeolie, som stammer fra 2,5 til 5 kilo vild fisk eller krebsdyr fanget i havet. Opfiskning af foder til opdrætslaksene, er derfor en dårlig økologisk og samfundsmæssig forretning der paradoksalt nok samtidig betyder, at store bestande af havets vildfisk er truetaf opdrætsindustriens overfiskeri af fisk til foderfabrikation.

En stor de af de fisk, der ender som foder for opdrætslaks er i øvrigt gode og sunde spisefisk, som makrel, sild og sardin.

Nedskydning af sæler og søløver

I Irland, Skotland og i Norge nedskydes sæler og søløver, der kommer for tæt på laksebrugene. Globale negative påvirkninger af norsk opdrætsindustrien har skabt meget store ødelæggelser af natur og miljø.

Konklusion

Hvis den norske opdrætsindustri får lov til at fortsætte, som nu, uden indgriben fra ansvarlige myndigheder, vil konsekvenserne både i Norden og globalt være store og uoprettelige. Norge vil, med al sandsynlighed, miste sine sidste, oprindelige stammer af vilde laksefisk - havørreder og Atlanterhavslaks. (45 norske vildlaksestammer er allerede udryddet og vildlaksene er stærkt truede i 150 af 401 tilbageværende bestande. Bestanden af vildlaks i Norge er halveret i takt med udviklingen i den norske opdrætsindustri).

Det er også sandsynligt, at Norges lakseopdræt vil påvirke, true eller i værste fald udrydde, vildlaksestammer i Danmark, Canada, Irland, Skotland og andre steder, der har bestande af vilde Atlanterhavslaks. - Laksestammer, der er helt unikke og aldrig vil kunne genskabes.

Med henvisning til konsekvenserne af norsk opdrætsindustri, vil vi derfor opfordre til, at de nordiske lande og det internationale verdenssamfund griber ind nu. Skal den norske opdrætsindustri fortsætte, må det første krav være, at laksebrugene kommer i lukkede anlæg. Allerhelst væk fra det åbne hav, og ind på land i recirkulerede anlæg uden forbindelse til natur og miljø. Den slag anlæg er allerede opfundet og i brug.

Norge er ifølge FN´s biodiversitetskonvention forpligtet til at tage vare på og bevare de vilde laksefisk. En forpligtelse Norge ikke overholder i øjeblikket. Måske fordi den norske fiskeriminister, Lisbeth Berg Hansen, selv har store økonomiske interesser i det norske opdrætsselskab, SinkabergHansen. Og den norske stat har interesser i opdrætsselskabet, Cermaq.

Der er ingen tvivl om, at det haster med en indgriben. Ikke mindst fordi der på det seneste er kommet flere og flere politiske udtalelser om, at hvis vildlaks er en hindring for udviklingen af opdrætsindustrien, vil man prioritere opdræt frem for miljø og vildlaks.

Det er vort håb, at Nordisk Råd vil tage sagen op og bringe problemerne omkring den norske opdrætsindustri på banen. Naturødelæggelserne må bringes til ophør og de oprindelige, vilde stammer af Atlanterhavslaks og Østersølaks sikres en fremtid. - Det er Nordens ansvar.

Venlig hilsen Nils Svalebøg Hans Aarre Pedersen

Red Vildlaksen er en upolitisk, dansk interessegruppe, der gennem oplysning arbejder for at sikre og bevare verdens sidste oprindelige laksebestande.

info@redvildlaksen.dk