Um tú ikki hevur Facebook, kunnu vit leggja lesarabrævið inn fyri teg. Send lesarabrøv til redaktion@knassar.fo.




Soleiðis leggur tú á Lesaran

Tað er ókeypis at leggja lesarabrøv á lesarin.fo.

1. Rita inn umvegis Facebook
2. Ger eina yvirskrift
3. Legg mynd afturat
4. Skriva lesarabræv
5. Goym

 



 



Privacy policy

Spiller landsstyret æsel med borgernes rettigheder?

2020-05-04 16:14

Det kan ikke være til gavn for berørte borgere eller samfundets retsopfattelse, at Lagmanden i skriftligt svar til Brandur Sandoy henviser til, at man må have rettens ord for, hvorvidt “Nordisk konvention om social sikring” er gældende.

Sagen er netop den, at Lagtinget allerede har vedtaget at tiltræde Nordisk konvention om social sikring. Hver gang socialsikrings-konventionen er blevet indgået på ny de seneste 30 år, har Lagtinget tilsluttet sig aftalen. Det skete senest i 2015.

Imidlertid har der de sidste 5-6 år været flere afgørelser hos færøske ankeinstanser om, at myndigheder undlader at følge hovedreglen om betaling af bidrag i socialsikrings-konventionen. Hovedreglen er at bor man i et land, men arbejder i et andet nordisk land, skal man ikke betale dobbelt til sociale sikringsordninger.

Over flere landsstyre-perioder har relevante ministerier og myndigheder arbejdet med problemstillingen om indbetaling til sociale sikringsordninger. Og færøske ankeinstanser har påpeget igen og igen, at færøsk forvaltning ikke har taget hensyn til hovedreglen i socialsikrings-konventionen. De mange ankeafgørelser med tilbagevisning af sagsbehandling til Heilsutrygd og TAKS, giver indtryk af, at landsstyret spiller "æsel" med borgernes rettigheder.

De relevante sociale sikringsordninger er i den forbindelse rettet mod sundhed-, pension, arbejde og barsel, og betyder at indbetaler en færøsk arbejdstager til sikringsordningen i et land, skal der ikke samtidig indbetales til lignende ordninger i et andet land.

Hovedreglen ifølge socialsikrings-konventionen er, at man betaler til sikringsordningen i arbejdstagerlandet, og er der for de færinger der arbejder i Norge tale om, at sociale sikringsordninger indbetales gennem bidraget til NAV.

I lagtingsperioden 2015-2019 blev lagt flere forslag for lagtinget der havde til formål at gennemføre ændringer af færøsk lovgivning, der tager hensyn til Nordisk konvention om social sikring. I alle tilfælde fik lagtinget ikke færdigbehandlet forslag og ændringer blev ikke gennemført. De er imidlertid heller ikke blevet genfremstillet til behandling i dette lagtingsår.

Det kan ikke undre at færinger der arbejder udenfor landets grænser, er frustreret over denne unødvendige langsommelighed og tydelige mangel på prioritering af nødvendige lovændringer. Og det gælder ikke kun for Heilsutrygd, men også ALS, Barsilsskipan og Samhaldsfasti.

Det gjorde daværende landsstyre selv opmærksom på forbindelse med lagtingssag 64/2018, hvori det nævnes at: “ Í Føroyum hevur Norðurlendski sáttmálin um almannatrygd týdning fyri heilsutrygdargjaldið, gjaldið til arbeiðsmarknaðar-eftirlønargrunnin, barsilsgjald og ALS-gjald”. Og det tilføjes, at man gerne ser en fælles tilgang til at løse dette udfordring udarbejde.

I lovforslaget er også et særligt enkelt og konkret forslag til formulering af bestemmelse, der vil løse problemet for berørte borgere: “Persónar, sum sbrt. ásetingum í millumtjóðasáttmála hava valt at vera sosialt tryggjaðir í øðrum landi, eru undantiknir frá gjaldskyldu...”, og bemærkningen til ændringen helt enkelt den at: “Hendan ásetingin er í samsvarivið norðurlendska sáttmálan um almannatrygd. Høvuðsreglan sbrt. sáttmálanum er, at norðurlendingar skulu vera sosialt tryggjaðir í landinum, har arbeitt verður.”

Løgmansskrivstovan har gjort det klart i materiale som indgår i ankebehandlinger, at færøske myndigheder må træffe afgørelse på baggrund af lovgivning der er vedtaget i Lagtinget. Det er med grundlag i dette, at både TAKS og Heilsutrygd, fortsat fastholder at indbetaling til færøsk social sikring skal finde sted, uanset at det betyder at borgeren betaler til dobbelte sikringsordninger.

Derfor er der kun et sted “the buck stops”: Det er landsstyret og Lagtinget der må tage fat i forslag, der allerede ar udarbejdet, og få det gennemført, så færøsk lovgivning kan leve op til de forpligtigelser, som Lagtinget har valgt at Færøerne skal deltage i.

Nuværende landsstyre vil have rettens ord for, hvorvidt Nordisk konvention om social sikring betyder, at landsstyret skal lægge ændringsforslag for Lagtinget, så landsstyrets egne myndigheder kan overholde en international aftale, som Lagtinget selv har vedtaget at Færøerne skal indtræde i.

Hvis retten kommer frem til at lovgrundlaget skal ændres, så er landsstyret ikke kommet længere end de allerede er i dag, hvor de kan fremstille forslag om lovændringer. Kommer retten derimod frem til at konventionen ikke gælder, kan der være risiko for at færingers rettigheder til sociale ydelser i andre nordiske lande bortfalder, og det vil have indvirkning på arbejdstageres og pensionisters rettigheder.