Um tú ikki hevur Facebook, kunnu vit leggja lesarabrævið inn fyri teg. Send lesarabrøv til redaktion@knassar.fo.


 

Soleiðis leggur tú á Lesarin

Tað er ókeypis at leggja lesarabrøv á lesarin.fo.

1. Rita inn umvegis Facebook
2. Ger eina yvirskrift
3. Legg mynd afturat
4. Skriva lesarabræv
5. Goym

 



 



Privacy policy

Den færøske kolonialisme i Grønland før og nu

Ole Wich - BA i historie

En færøsk arbejdsgruppe har for nylig været på rejse til Færingehavnen syd for Nuuk for at udfærdige en rapport om de fysiske efterladenskaber efter den færøske kolonialisme i Grønland i forrige århundrede. Tillige har formanden for det Færøernes Lagting, Páll á Reynatúgvu, lige besigtiget stedet i forbindelse med et tingformandsmøde i Grønland.

Da færingene erobrede landområder i Grønland

Færingehavnens forhistorie er, at i begyndelsen af tyverne var der krise i det færøske fiskeri. Da færingerne i 1925 fandt ud af, at der var mange torsk ved Grønland, lagde både erhvervslivet og de færøske politikere et voldsomt pres på danske politikere for at kunne fiske torsk ved Grønland. De færøske fiskeskibe, der var små og umoderne, kunne kun at sejle til Grønland og udnytte de grønlandske fiskeressourcer på fiskebankerne, hvis de havde et støttepunkt på grønlandsk jord. Men situationen var, at Grønland stadig var lukket land administreret af den næsten enerådige Grønlandsstyrelse.

Det færøske pres på de danske parlementarikere var imidlertid så stort og markant, at allerede fra 1926 kunne færøske fiskere fange torsk ved Grønland med et støttepunkt på grønlandsk jord. Kombinationen mellem en skrantende færøsk økonomi, en massiv færøsk enighed, de danske politikeres velvilje og inuitternes manglende kollektive stemme, kunne det færøske samfund således etablere kolonier i Grønland.

Med udgangspunkt i Færingehavnen lidt syd for Nuuk udviklede dette fiskeri sig efterhånden til at være bærende for den færøske økonomi i flere år inden krigen. Færingernes engagement på land fortsatte efter krigen indtil 1990, hvor Nordrafar A/S gik konkurs.

Et grønlandsk påbud til det færøske Landstyre

Men tilbage stod alle bygninger i færingehavnene og forfaldt. Det gør de endnu, så da den grønlandske landstyresformand Kiel Kielsen i marts 2016 var på Færøerne påpegede han, at nu skulle der ryddes op efter de færøske koloniaktiviteter. Nu pågår så omsider et færøsk planlægningsarbejde af oprydningen i samarbejde med grønlandske myndigheder.

Men hvad kan være forklaringen på den pinlige situation, at det færøske samfund skal have et direkte påbud fra landstyresformand Kiel Kielsen om at rydde op efter sig i Grønland? En oprydning måtte vel været indlysende, eftersom de grønlandske faciliteter har bidraget så markant til det færøske samfundsmaskineri gennem så mange år.

En del af forklaringen kan bunde i en generel færøsk opfattelse af erhvervseventyret i Grønland som udelukkende positivt og helt uden kritiske vinkler på dette erhvervseventyr. Det har blandt andet bevirket, at de færøske beretninger om færingehavnene ikke indeholder reflektioner over, hvordan befolkningen i Grønland har set på den færøske invasion af deres landområder.

Dette ses tydeligt i den færøske litteratur og omtale af tilstedeværelsen i Grønland. Her hyldes de modige fiskeres herodiske farefulde felttog, hvor de møjsommeligt hentede penge hjem til den skrantende færøske økonomi. I denne optik er etableringen i Grønland at betragte som en erobring af nyt land og nye havområder, helt uden et egentlig medfølgende ansvar og reflektion.

Tre færøske helteberetninger fra Grønland

I den mest kendte litteratur om de færøske aktiviteter i Grønland, en række på 8 bøger 1997-2003 under fællestitlen ”Teir tóku land”, af journalisten og politikeren Jógvan Arge, kan ses som en lang hyldest til de stolte færøske fiskeres bedrifter i Grønland. Bøgerne består af anekdotebaseret omtale af historiske hændelser set fra færøsk synsvinkel, mens grønlændere og grønlandske synspunkter næsten ikke figurerer i bøgerne.

Selve titlen ”Teir tóku land” er en interessant. ”Teir” betegner ”de” i hankøn, underforstået ”mændene”. At ”taka land” har grundbetydningen - at få landkending, at komme i land, men ordet ”taka” kan også bruges i betydningen at ”hertaka” = hærtage=erobre. Sammenligningen af fiskerne som færøske soldater ligger lige for.

Denne retorikanvendelse ses blandt andet også i den daværende TV-journalist Høgni Hoydal indledningtekst til en dokumentarudsendelse i 1997, hvor han følger nogle ældre fiskere tilbagevenden til "Færingehavnen" for at mindes gamle dage. Hoydals speaker: ”Her i Østerbygden tog Erik den Røde landnam i årene 985, men i årene 1996 i august måned er nogle norrøne gæster kommer tilbage til den samme fjord, som Erik den Røde valgte at sejle på for 1000 år siden. Der er gået et halvt århundrede siden de mænd, tusind år efter Erik den Røde, kom over Atlanterhavet til ødemarken i Vestgrønland og gjorde nyt landnam.”

Sammenligningen med vikingekrigeren Erik den Røde og bruget af ordet ”landnam” angiver, at de færøske kolonier betragtes som et erobring af ubeboet land. De grønlandske landområder, hvor færingene etablerede sig, regner tekstens forfatter åbenbart ikke med tilhørte den grønlandske befolkning.

Tillige har den mere professionelle færøske historieskrivning i store træk heller ikke behandlet de negative påvirkninger, som de færøske kolonier har haft i Grønland. Det betragtes udelukkende som positiv erhvervshistorie.

Så kan man påstå, at dette er passé, men netop nu har lagtingformanden Páll á Reynatúgvu omtalt Færingehavnen på sin Facebookprofil i forbindelse med sit besøg og der viser han samme blinde vinkel: ”Tungt er det at se den nuværende situation, men samtidig med stor respekt for dem, der erobrede (toku land) dette land, og fandt nye erhvervsmuligheder i Grønland. Det var lige ved at følelserne overvældede mig, at se forholdene her, hvor mange færinger fandt sit levebrød i fire årtier.”

Det er igen den stereotype ensidige historieopfattelse med hyldest af de færøske fiskere og en fuldstændig forglemmelse af forholdene til det omkringliggende samfund.

Den blinde færøske vinkel

Jeg betragter derfor disse eksempler på opfattelser af den historiske relation mellem Færøerne og Grønland som gængs og stadig aktuel i den færøske offentlighed samt i den færøske regering og administration.

Der en blind vinkel, hvor tanken om hensyn til lokalbefolkningen i Grønland overhovedet ikke dukker op i forbindelse med grønlandseventyrene, sandsynligvis udfra antagelsen om, at en sådan kolonialistisk fremgangsmåde ikke kan udføres af et land, der af mange færinger selv opfattes som en dansk koloni. Betegnelse ”kolonialisme” kan kun hæftes på toppen, den danske regering.

Dette kan være en del af forklaringen på at den færøske regering ikke på eget initaitiv har taget ansvar for oprydningen af færingehavnene i Grønland. Men uanset hvad er det dybt respektløst overfor det grønlandske folk og grønlandske regering

Kolonialisme?

I disse turbulente år fyger beskyldningerne om kolonialisme tæt gennem luften i Rigsfællesskabet og skydeskiven er altid den danske regering og administration. Men denne snævre vinkel er åbenlyst forkert på baggrund af ovenstående eksempler.

Tillige kan den danske administration af nordatlantiske områder kan ikke uden videre betegnes som ”kolonialisme” når man for eksempel sammenligner med administrationen af De Vestindiske øer, der omfattede kidnapning af afrikanske folk, slavehold og et brutalt retssystem.

Sådanne voldsomme ting forekom ikke i de nordatlantiske besiddelser. For eksempel i Grønland var systemet et helt andet, fordi hele idéen var, at befolkningen skulle være velfungerende i den traditionelle kultur, for at kunne indsamle de arktiske naturressourcer og etablere en økoniomi, som hele systemet levede på.

Tillige havde de meget udskældte kongelige monopolhandler i Nordatlanten netop en klar forpligtelse til at sikre de befolkningerne de nødvendige varer og aftage deres produkter til en fast pris. Man kan derfor fra den synsvinkel betegne disse handelssystemer som det første velfærdssystem i Nordatlanten.

Til sammenligning var de færøske kolonier i Grønland udelukkende beregnet til at trække fiskeressourcer ud af Grønland til Færøerne, helt uden nogen tilbagebetaling eller ansvarsfølelse overfor den grønlandske lokalbefolkning eller for det grønlandske miljø. Det færøske folk har en stor del af tiden været rene udbyttere uden noget som helst ansvar for de grønlandske lokalområder.

Rigsfællesskabet

Selvfølgelig skal vi tale om kolonialistiske magtrelationer i Rigsfællesskabet og til stadighed beskrive de uretfærdige strukturer og handinger samt nedladende retotik landene imellem, både historisk og i nutiden. Men det er nødvendigt at se på de faktiske omstændigheder og ikke drage forhastede slutninger, for situationerne er altid komplicerede.

Derfor skal man være meget forsigtig med at sætte kolonialisme-etiketter på alt og alle i fortid og nutid, i iveren efter at være politisk korrekt eller som politikere, der bruger betegnelsen i deres egen politiske agenda til egen fordel. Der må en bred valid historisk udredning og analyse til og dannes basis for en velafvejet argumentation.

Det er ikke bare på Færøerne, at den blinde vinkel florerer. Mange nægter at erkende, at kolonialistiske handlinger kan opstå på alle niveauer i en magtstruktur, hvor der er fordele at hente for aktørerne. Dette er dobbeltmoralsk. At både Høgni Hoydal, Jógvan Arge og Páll á Reynatúgvu er aktive medlemmer af det færøske parti Tjóðveldi (Selvstændighedspartiet), der ofte har beskyldt den danske administration af Færøerne for at være ”kolonialistisk”, lægger endnu en dobbeltmoralsk bund. Det viser bare, hvor kompliceret sådanne forhold er.

--

En ny færøsk-grønlandsk historiefortælling

Jeg vil derfor opfordre til, at ligesom den færøske regering med fysisk oprydning erkender sit historiske ansvar i Grønland, så bør den også tilføre økonomiske ressourcer til at få ryddet op i de forkerte og forfejlede heroiske beretninger om det færøske samfunds aktiviteter i Grønland. Den skal erkende, at det færøske folk har et ansvar for fortidens udnyttelse af landområder i Grønland og sikre at dette ansvar afspejles i den færøske historieskrivning.

Man bør målrettet forske i og revurdere de historiske færøsk-grønlandske relationer og sikre, at den færøske historieskrivning om disse relationer inddrager en bred vifte af informationer, hvor også andre interesser og forhold end de nationalfærøske inddrages. Dette kunne eventuelt gøres i samarbejde med den grønlandske Forsoningskommission, der netop arbejder med disse forhold.

Yderligere skal i debatten i Rigsfællesskabet væk fra at betragte begrebet "kolonialisme" som en entydig sort-hvidt relation, der ikke kan gradbøjes og ikke kan ses fra flere vinkler. Begrebet skal nuanceres med velbegrundede argumenter og ikke som nu bruges flæng.

Se indledningen til: Nýtt Landnám - Høgni Hoydal/Sjónvarp Føroya © 1997

---

Kronik i Sosialurin 23-6-2017