Semjusøkjandi samstarv í Ríkisfelagsskapinum gevur búskaparligan stabilitet, vælferð og góð úrslit fyri Føroyar

Burtur við smástats hugsan

2014-10-24 16:16

Her niðanfyri er røðan, sum eg hevði høvi at halda í Fólkatinginum í dag, 24. okt. 2014, tá ið norðurlendska og arktiska samstarvið vóru til viðgerðar.

Norðurlendska samstarvið er eins og ES-samstarvið ein mótvekt til smástats hugsan, ið avbyrgir og tekur ávirkan frá londum.

Samstarvið millum norðurlond hevur stóran týdning, men hugsið tykkum norðurlendsku ávirkanina og slagkraftina í Europa og í heiminum, um øll Norðurlond vóru limir í ES og í NATO.

Her er røðan:

Småstats-tænkning er en af de politiske komponenter, der svækker et lands indflydelse og har en tendens til at isolere lande fra omverdenen.

På linje med EU-samarbejdet er det nordiske samarbejde en slags modvægt til småstats-tænkning.

Lande, der søger sammen om ein fælles idé og samarbejder om at skabe et fælles miljø til gavn for borgerne og virksomheder.

I Sambandspartiet går vi 100 % ind for det nordiske samarbejde og imod småstatstænkning.

På den anden side kan man nogle gange savne en organisation med større politisk slagkraft.

Tænk på den nordiske indflydelse i Europa, hvis alle nordiske lande var med i EU!

Og tænk på den håndgribelige nordiske slagkraft, hvis alle nordiske lande var med i NATO!

Potentialet er stort, og jeg håber, at Norden på et tidspunkt vil forene sine kræfter og indtage den plads, som vi nordboere har mulighed for, i vores del af verden.

-

Jeg vil gerne takke ministeren for interessante og informative redegørelser om det nordiske og arktiske samarbejde.

Som færøsk medlem af Folketinget glæder det mig, at Færøerne og Grønland er godt med - både i det nordiske og det arktiske samarbejde.

Projektet, der er nævnt i redegørelsen, og fokuserer på vækst inden for pelagisk og hvidfisk-industri samt lakseopdræt og produktion af tang, er meget interessant og relevant.

Og Færøerne kan i dén grad kan bidrage med noget godt.

Inden for lakse-opdræt er Færøerne en af de førende nationer i verden. Og når det kommer til pelagisk fiskeri, er færingerne også langt fremme i skoene.

Jeg vil mene, at hvis der fokuseres på konkrete initiativer og resultater i det nævnte projekt, kan det frembringe perspektiver for nordisk vækst og nye arbejdspladser.

Jeg kunne godt tænke mig at høre, om ministeren vil redegøre lidt nærmere for dette specifikke projekt med de store perspektiver.

-

Der er i redegørelsen givet god plads til belysning af kampen mod nordiske grænsehindringer.

Det er forståeligt.

For selv om arbejdet med grænsehindringer næppe fanger den store offentlige opmærksomhed, er netop dén kamp særdeles vigtig. Og den drejer sig i høj grad om at gøre almindelige menneskers og virksomheders dagligdag nemmere.

Der gøres et flot stykke arbejde i bekæmpelsen af grænsehindringer i nordisk regi. Rækken af hindringer, der er fjernet, eller er på vej til at blive fortid, er tegn på fremskridt.

-

I den forbindelse er det uundgåeligt at komme ind på grænsehindringer inden for rigsfællesskabets grænser.

Vi har her i Folketinget besluttet, at også disse hindringer skal bekæmpes.

Det gjorde vi den 28. marts - og vi var alle enige. Alle partier. Alle Tingets medlemmer.

Vi pålagde regeringen at iværksætte en systematisk undersøgelse af og en indsats mod grænsehindringer i rigsfællesskabet.

Undersøgelsen skulle være færdig inden udgangen af det folketingsår, der netop ER passeret.

Derfor må jeg spørge ministeren: Hvor er undersøgelsen? Og hvad påtænker regeringen at gøre?

Under åbningsdebatten stillede jeg statsministeren samme spørgsmål, men der kom ikke noget svar.

Derfor håber jeg, at ministeren vil afgive et svar her i Folketinget. Må vi se undersøgelsen? Og må vi høre om regeringens påtænkte indsats?

-

Rigsfællesskabet er en vigtig aktør i det arktiske samarbejde, der koncentreres i Arktisk Råd.

Det er vigtigt, at Rigsfællesskabet står forenet. Men det er lige så vigtigt, at alle tre rigsdele er ligeværdige partnere i det arktiske forum. Man må huske, at specielt Grønland men også Færøerne er årsagen til, at Riget er med i Arktisk Råd.

I redegørelsen er der belyst mange aspekter af det aktuelle samarbejde.

Et af de vigtige er, at man fra Rigsfællesskabets side vil adskille Rusland-Ukraine-konflikten fra samarbejdet med Rusland i det arktiske.

Det er en klog linje at føre, og det er rigtigt, at eventuelle konflikter i Arktis skal løses på fredelig vis.

Vi, der bor i og nær det arktiske, har ingen interesse i, at uenighed mellem store magter skal udspille sig i vores område.

Et andet og vigtigt fremskridt er den såkaldte polarkode, der er på vej.

Det er tvingende nødvendigt at stille krav til skibe i sejlads i polarområder og i andre sårbare og naturskønne områder.

Der må reguleres til fordel for miljø og natur i takt med, at Arktis bliver mere tilgængeligt.

-

Til sidst et kort spørgsmål mere til ministeren.

Der står i redegørelsen, at der sidste år blev nedsat en grønlandsk-dansk arbejdsgruppe vedrørende erhvervssamarbejde og komercielle investeringer i Grønland.

Her vil jeg høre, om der er en særlig årsag til, at Færøerne ikke er med i den arbejdsgruppe?

Tak for ordet!

Edmund Joensen