Um tú ikki hevur Facebook, kunnu vit leggja lesarabrævið inn fyri teg. Send lesarabrøv til redaktion@knassar.fo.




Soleiðis leggur tú á Lesaran

Tað er ókeypis at leggja lesarabrøv á lesarin.fo.

1. Rita inn umvegis Facebook
2. Ger eina yvirskrift
3. Legg mynd afturat
4. Skriva lesarabræv
5. Goym

 



 



Privacy policy

Åbent brev

2019-11-18 15:27

Vedr. Teatret Zeppelins besøg med workshoppen Bryd på Fuglefjord skole d.5.11.2019

Efter at have læst Sofus Gregersens tekst, som desværre rummer en del fejlantagelser og
-slutninger om workshoppen Bryd, vil vi hermed dele vores syn på sagen med de det måtte interessere.

Teatret Zeppelins dramaworkshop ”Bryd” er blevet skabt for mere end 12 siden og har igennem årerne haft flere tusinde deltagere. ”Bryd” er en interaktiv undersøgelse og refleksion over, hvordan normer skabes, opretholdes og forandres i vores samfund. Workshoppen har til formål at vække en opmærksomhed og en nysgerrighed mod normers betydning for fællesskabet samt for den enkelte. Det er i særdeleshed heteronormen som er i fokus i workshoppen, idet vi har valgt at undersøge netop denne altomfavnende norm, som langt de fleste af os ikke tænker nærmere over, da vi er født ind i den og dermed er underlagt den på både godt og ondt. Workshoppens ærinde er at reflektere over netop denne specifikke norm for at bevidstgøre deltagerne om, at den findes, at den er skabt af os selv og at den er mulig både at påvirke og forandre, som hvilken som helst anden norm er det.
Normer forandrer sig gennem tid, og i forskellige kulturer. Normer er ikke en statisk størrelse, ikke en lov som er bestemt ’af andre’. Vi skaber normer, vi kan forandre normer og skabe nye.

Årsagen til vores interesse i dette emne er en inderlig anerkendelse af, at vi alle har samme rettigheder. Vi ønsker at medvirke til at skabe en rummelighed overfor alle de tusinde af forskellige måder, vi som mennesker vælger at leve på; lige fra dem af os, som trives med de normer, som er gældende netop nu og som ikke ønsker at forandre dem - til dem af os, som mistrives med visse normer som opleves ekskluderende fra ”normalitet” og fællesskab, og som i værste fald fører til ensomhed, mobning og eksklusion. Det er op til hvert enkelt individ at vælge, men for at kunne vælge, så er vi nødt til at blive bevidste om, hvad vi kan vælge mellem. Det er en meget grundlæggende menneskerettighed.
Se desuden artikel 2, 12, 13, 14, 28, 29 og 42 i FNs Konvention om Barnets Rettigheder, som er et afgørende fundament for workshoppens menneskesyn og de værdier den står for.

Sofus Gregersens udlægning af workshoppens ærinde er desværre misforstået og langt fra hvad ”Bryds” egentlige formål og indhold er. At workshoppen skulle have til formål,”at påvirke, former og ændre deltagerne efter bestemte forskrevne former ”er en udlægning, som vi på ingen måde kan genkende, ligesom”der er talen om at påvirke følelser og ideologiske værdier hos umyndige elever”. Intet af dette kunne være mere usandt og ville stå i direkte modstrid med workshoppens grundlæggende værdier om, at inspirere og bevidstgøre deltagerne om forhold i samfundet således, at de derefter kan træffe deres egne beslutninger. Derfor er vi helt enige i folkeskolens lov §2, stk. 2, som Sofus Gregersen fremhæver i sin tekst, hvor i der står,”at folkeskolen bør skabe grobund hos eleven for, at de kan træne deres evne til selvstændig stillingtagen, vurdering og til at handle og modnes i tillid til sig selv”.Dette er netop pointen med workshoppens indhold; selvstændig stillingtagen som bygger på indsigt, forståelse og viden om det samfund og den verden, som eleven er en del af.

”Bryd” er en dramaworkshop hvor deltagerne, udover at få informationer om emnet, også tager aktivt del i undersøgelsen og diskussionen, hvor alle har en stemme og kan blive hørt. Vi fremmer en dialog og ønsker ikke ’blot’ at informere. Workshoppens dialog formes af de deltagerne, som er tilstede, hvilket indeholder mange læringspunkter for selv ”umyndige” elever, som Gregersen skriver. Myndige eller ej, så har alle workshopdeltagerne ret til at dele deres synspunkter, at være enige eller uenige og træffe sine egne beslutninger. Vi velkommer ALLE synspunkter!

Det er også værd at nævne at workshoppen varer to timer og er rettet udelukkende mod udskolingen. Vi har ingen forventninger om at ændre verden på to timer, men håber på at bidrage til en øget bevidsthed om emner, som er oppe i tiden i hele norden og globalt og som har stor betydning for rigtig mange menneskers trivsel og hverdag.

Vi kan forstå at uenighed blandt lærere, skolebestyrelse og forældre på Fuglefjord skole, samt en mangel på kommunikation internt på Fuglefjord skole, ligger til grund for Sofus Gregersens beslutning om en aflysning. Disse forhold ligger indlysende nok udenfor vores ansvar.
Vi kom til Fuglefjord fordi skolen havde valgt workshoppen blandt de mange velkvalificerede kulturelle gratistilbud som Listaleypurin arrangerer med stort fagligt engagement til gavn og glæde for alle skoler på Færøerne, så jo - der var netop tale om et tilbud, som Fuglefjord skole frit valgte og bookede. Det er ærgerligt at man internt på skolen ikke var enige, aflyste i sidste øjeblik og dermed optog pladsen for andre interesserede, som fx Kulturhuset i Fuglefjords.

Det må siges at være et unødvendigt spild af ressourcer for alle involverede parter.

Med venlig hilsen
p.v.a. Teatret Zeppelin og Bryd-workshoppens piloter
Mie Brandt
Kunstnerisk leder og Brydpilot